Personale

Vi er 4 bedemænd i forretningen. Tommy Horn Kragh, Kirsten Nielsen, Elin og Hans Ole Vester.

Vi skiftes til at have telefonvagten – ønsker pårørende at tale med en bestemt bedemand, er I naturligvis altid velkommen til at spørge efter det. Vi vil altid forsøge at efterkomme dette.

Hans Ole Vester
Eksamineret bedemand
Født: 1968

I 1988 blev jeg uddannet salgsassistent i Nykøbing. Jeg arbejdede i tøjbranchen i syv år, inden jeg i 1995 blev graver ved Vejerslev Kirke. Som graver fik jeg lov til at opleve både præstens og bedemandens vigtige rolle i forbindelse med et dødsfald. Derfor tog jeg i 2001 springet og blev selvstændig bedemand.

Trods mine mange år i branchen går jeg stadig til mit arbejde med stor ydmyghed, fordi jeg ved, at ikke to familier eller samtaler er ens. Af samme grund er det vigtigt for mig at danne en god og tryg relation med de mennesker, jeg hjælper.

Elin Vester
Eksamineret bedemand
Født: 1968

”Ligesom Hans Ole er jeg uddannet salgsassistent i Nykøbing – dog først i 1993. Jeg arbejdede i butik indtil 1998. I 1999 kom jeg i lære som kontorassistent ved Sallingsund Kommune og arbejdede som sådan indtil 2006. Da min mand Hans Ole og jeg i 2006 købte Thisted Begravelsesforretning og Nors Begravelsesforretning kom jeg hjem at arbejde fuldtids. Indtil da havde jeg blot hjulpet Hans Ole, når han havde brug for assistance.

Jeg føler, jeg har fundet min rette hylde i begravelsesforretningen. Jeg finder mit arbejde som bedemand enormt meningsfuldt, fordi jeg her får lov til at hjælpe familier i en sårbar situation på en meget konkret måde. Det er både en stor ære og et stort ansvar.”

Kirsten Nielsen

Kirsten Nielsen
Eksamineret bedemand
Født: 1976
Bopæl: Skarum

Igennem mit job som graver ved Alsted og Sdr. Dråby Kirker er jeg blevet meget fascineret af det meningsfulde arbejde, som en bedemand udfører. Det er en ære for mig at få lov til at hjælpe pårørende i en sårbar tid.

Jeg vil gøre mit allerbedste til at møde folk i fuld respekt, hvor de er i deres sorg, og være behjælpelig med at gøre afskeden mindeværdig og lige i afdødes ånd.

Kirsten Nielsen
Tommy Horn Kragh
Bedemandsassistent
Født: 1973
Bopæl: Thisted

Jeg er født og opvokset i det midtjyske, men flyttede i 1996 til Thy for at bruge min uddannelse som håndværker. Fra 2005 til 2024 har jeg arbejdet som salgskonsulent i byggebranchen. Så længe jeg kan huske, har jeg været engageret i frivilligt kristent foreningsarbejde og holder meget af mødet med mennesker. Så springet til bedemand føles som et helt naturligt valg for et karriereskift.

Som bedemand stræber jeg efter at yde en service, der ikke kun er professionel, men også fyldt med empati og forståelse. Jeg ønsker at skabe et trygt og respektfuldt rum for familier, der står midt i sorgen, og at gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe dem i denne svære tid. I arbejdet med afskeden af jeres kære vil jeg altid prioritere at lytte til jeres behov og ønsker.