Pjecer
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller komme forbi en af vores forretninger og få en snak. Du kan også læse mere i nedenstående foldere, som du gratis kan hente hos os.
Når nogen dør
Denne pjece er skrevet som en hjælp til de pårørende. Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning, og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer, der følger. Pjecen indeholder informationer, der er en hjælp til at komme lettest igennem det praktiske, så der kan gives plads til det, som er vigtigst, nemlig at tage en fredelig og god afsked med et familiemedlem eller en nær ven. Ligeledes kan pjecen være en hjælp for dem, der ønsker at forberede sig bedst muligt, inden livet slutter.
Min sidste vilje
I dette hæfte kan du nedskrive din sidste vilje og ønsker til din begravelse eller bisættelse. Du kan udfylde en genpart, som kan opbevares af dine pårørende eller hos os i Vesters.
Det er også muligt at udfylde Min sidste vilje digitalt. Dine oplysninger opbevares centralt og sikkert. Den elektroniske Min sidste vilje er din garanti for, at dine ønsker kommer frem ved dødsfaldet. Systemet kræver MitID.
Ring til os på tlf. 97 71 11 71 eller kom forbi forretningen i Thisted eller Nykøbing. Så finder vi sammen den helt rigtige løsning for dig.
Hvor går man hen når man går bort
I denne bog af Aage Brandt med tegninger af Palle Brenhøj følger vi Tut og Tobias, som er glade for gamle onkel Arne. En dag er han død, eller gået bort, som de voksne siger. Det er sørgeligt, men der er mange gode minder og onkel Arnes hund skal have hvalpe.
Elysium
Læs mere om Elysium Begravelsesopsparing, som er etableret af Brancheorganisationen Danske Bedemænd. Det er en skattebegunstiget opsparingsordning, som gør det muligt for det enkelte menneske selv at drage omsorg for udgiften til egen begravelse/bisættelse.