Hvad hjælper bedemanden med?

Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald, og det kan virke uoverskueligt at få overblik over de opgaver, der uundgåeligt er forbundet med en begravelse eller en bisættelse. Samtalen om de praktiske opgaver i forbindelse med et dødsfald kan foregå privat hos jer eller i en af vores forretninger. Med baggrund i jeres ønsker og behov kan vi blandt andet hjælpe med følgende opgaver:

  • Kontakt til præst og kirke/kirkekontor for fastlæggelse af tid og sted
  • Aftaler med kirkegård
  • Fremskaffelse af dødsattest
  • Anmeldelse til begravelsesmyndighed
  • Hjælp til udformning og indrykning af dødsannonce
  • Levering af kiste
  • Levering af urne
  • Ilægning i kiste, udsyngning samt evt. fremvisning
  • Rustvognskørsel
  • Bestilling af kistedekoration, krans, kirkepynt m.m.
  • Kontakte stenhugger for tilføjelse af navn på gravsten
  • Søge begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark evt. Sygeforsikring Danmark, fagforening og gruppelivsforsikring.