Hvordan møder vi dig som pårørende?

Vesters begravelsesforretning - Samtale

Det kan være en dyb sorg at miste et menneske, som man elsker. Savnet og sorgen bliver sjældent lettere at bære af de mange praktiske forhold, der skal tages højde for i forbindelse med et dødsfald. Derfor møder vi dig som pårørende med en stor omsorg og respekt.

Hos os er du i trygge hænder, for vi er eksaminerede bedemænd med 20 års erfaring. Vi tilbyder ikke alene samtaler på begge vores kontorer i henholdsvis Thisted og Nykøbing, men også i dit eller den afdødes private hjem – både i hverdage og weekender. Har du brug for at mødes om aftenen, er der også mulighed for det.

Det er vores fornemste opgave at imødekomme både dine og den afdødes personlige ønsker til den forestående bisættelse eller begravelse. For at kunne gøre det, må vi lære dig og den afdøde at kende gennem en fortrolig og tillidsfuld samtale.

En samtale med os handler om meget mere end ord. Den handler også om at tage sig tid til at reflektere, tid til at sørge, tid til at stille spørgsmål og ikke mindst tid til at grine sammen over dejlige minder. Den handler om nærvær.

  • Omsorg
  • Empati
  • Tillid
  • Nærvær
  • Respekt

…er blandt vores kerneværdier. De er fundamentet for vores møde med dig, der netop har mistet en kær ven eller et familiemedlem.