Omsorg for dine kære med Elysium Begravelsesopsparing

Er du over 18 år, har du mulighed for at lave en opsparingsordning gennem Elysium Begravelsesopsparing. Med en begravelsesopsparing kan du sørge for, at dine pårørende har tilstrækkelige midler til rådighed til at give dig den afsked, du ønsker. Dermed sikrer du ikke alene, at dine ønsker opfyldes ifm. din bortgang; du undgår også at efterlade dine pårørende med økonomiske udfordringer i en allerede sårbar tid.

Hvad dækker Elysium Begravelsesopsparing?

Foruden vores honorar for kyndig rådgivning og service, er der typisk en række øvrige udgifter forbundet med et dødsfald. Det kan eksempelvis være udgifter til kiste, blomster, dødsannonce, krematorium, urne, kørsel med rustvogn, kirkegård, gravsten, mindesammenkomst og vedligehold af gravsted.

Din begravelsesopsparing kan bruges til at dække samtlige eller nogle af disse udgifter og således skåne dine efterladte for at stå med en stor økonomisk belastning i forbindelse med din bortgang. Dermed kan du på kærlig og betænksom vis drage omsorg for dine kære lige til det sidste.

Øvrige fordele ved Elysium Begravelsesopsparing

Udover den tryghed det giver både dig og dine pårørende at vide, at der er økonomiske midler til rådighed til din begravelse eller bisættelse, er der række andre fordele ved at lave en begravelsesopsparing:

1. Regnes ikke som en del af din formue

Opsparingen regnes ikke som en del af din formue og påvirker derfor hverken din pension, skat eller sociale ydelser som hjemmehjælp, boligstøtte og varmetillæg.

2. Godkendt af Erhvervsministeriet og Skat

Elysium er godkendt af både Erhvervsministeriet og Skat, så du kan være helt tryg ved, at dine penge forvaltes sikkert.

3. Administrationsudgifter

Der er ingen udgifter til administration.

4. Du bestemmer over dine indbetalinger

Du bestemmer selv, hvor meget eller lidt, du indbetaler til din opsparingskonto, så længe det er maksimalt 35.000 kroner.

5. Overførsel til opsparingskonto

Du bestemmer selv, hvornår og hvor ofte du overfører til din opsparingskonto.

Læs mere om Elysium Begravelsesopsparing på Elysiums egen hjemmeside eller start din opsparing allerede i dag ved at klikke her.