Vesters begravelsesforretning

Bedemand Salling & Glyngøre

Det er aldrig nemt at miste én, man holder af. Og midt i sorgen og savnet skal der planlægges en bisættelse eller begravelse med et utal af overvejelser at tage stilling til. Derfor står vi hos Vesters klar til at hjælpe dig, der skal planlægge en værdig afsked for din kære i Salling og Glyngøre. Vi vejleder dig trygt gennem forløbet og støtter dig i stillingtagen til de praktiske spørgsmål, der uundgåeligt opstår i forbindelse med planlægningen af en bisættelse eller begravelse. 

 

Erfaren bedemand med det store overblik

Hos Vesters er du i trygge hænder. Her får du hjælp fra en erfaren og ISO 9001 certificeret bedemand, der sørger for tillidsfuld og omsorgsfuld service og vejledning. Med fokus på ærlighed og nærvær hjælper vi dig med at planlægge en smuk og respektfuld afsked i overensstemmelse med dine og afdødes personlige ønsker. 

 

På baggrund af en samtale med dig får vi dannet os det store overblik over ønskerne til afskeden, og vi tager hånd om de praktiske opgaver, du gerne vil have vores professionelle hjælp til. Samtalen kan foregå både hverdag, weekend og aften i dit hjem i Salling, men kan også finde sted på et af vores kontorer i Nykøbing eller Thisted. Sammen finder vi frem til, hvordan vi bedst muligt kan bistå i planlægningen af en smuk afsked. 

 

Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • Kontakt til præst og kirke/kirkekontor for fastlæggelse af tid og sted
  • Aftaler med kirkegård
  • Fremskaffelse af dødsattest
  • Anmeldelse til begravelsesmyndighed
  • Hjælp til udformning og indrykning af dødsannonce
  • Levering af kiste
  • Levering af urne
  • Ilægning i kiste, udsyngning samt evt. fremvisning
  • Rustvognskørsel
  • Bestilling af kistedekoration, krans, kirkepynt m.m.
  • Kontakt til stenhugger for tilføjelse af navn på gravsten